torsdag, marts 02, 2006

SuprGlu - hjælper med at samle stumperne


Når man som jeg har eksperimenteret med forskellige web 2.0 værktøjer, kan det være svært at holde styr på. Der findes forskellige løsninger, en af dem hedder suprglu (altså ligesom Karlssons klister :-)

Jeg kan lægge mine personlige RSS feeds ind her. I praksis betyder det at ligemeget hvilken af mine blogs skriver i, vil det komme til at stå på min suprglu side i kronologisk rækkefølge, det gælder også for de nye billeder jeg lægger ind på mit album. Jeg skal have fundet ud af hvilke andre fordele der kan være; det har taget mig lidt tid at finde frem til den form som nu fungerer. Og det gør den så.

Lærere blogger i Venezuela

Johanna, sproglærer fra Venezuela undersøger hvordan man kan udvikle bloggen som del i et gruppeprojekt med kolleger. Da jeg er ved at lære mig en smule spansk, er det interessant at se hvor meget jeg forstår af de forholdsvis korte tekster, når det er indenfor et felt hvor jeg føler mig hjemme Johanna en Informática

tirsdag, februar 28, 2006

Danish blog - a nature book for age 3-10

Dear blogsisters & brothers,

have a look at this inspiring blog for children (and their teachers) with examples of flickr stuff, calendars and animations, created by a group from the Danish CVU Sonderjylland (A college for social pedagog education) Digitale fort�llinger/animationer: Natur-bog 3-10 �r

Their multimedia teacher is Lis Faurholt who is a Dansh web 2.0 maven

mandag, februar 27, 2006

Wiki bedst egnet til projektremlæggelse

I det alternative medieprojekt er der tale om en fremlæggelse som erstatning for en egentlig skriftlig opgave. Nu har jeg læst og tænkt og diskuteret valget af web-værktøj med nogen af de mennesker, som jeg ved arbejder pædagogisk indenfor dette felt - og der er enighed om at wiki formatet vil være bedst egnet til en længere fælles tekst, som skal kunne disponeres, flettes sammen og redigeres. Vores udgangspunkt er muligvis alligevel webloggen som har større udbredelse; jeg tror det kunne være nyttigt at præsentere de studerende for begge dele, så de selv kan vælge. Mange af funktionerne er ganske ens; det er selve strukturen som er forskellig. Jeg har foreløbig oprettet en demowiki her på http://internetasmedia.wikispaces.com - og for at kunne arbejde med den skal I også her inviteres af mig. Men den er åben og kan læses af alle. Foreløbig er den dog ret bar.

På CVU Sønderjylland arbejder Lis Faurholt med den mediepædagogiske dimension, og hun opfordrede os til at bruge det materiale, som ligger på deres wiki - i vidensdelingens navn er det jo en fin måde at få samlet noget hurtigt stof. Lis er netop startet på et forløb for pædagogstuderende, der vil kombinere naturfag med multimedier.

søndag, februar 26, 2006

Trin for trin - start din første blog

Denne grundige gennemgang med illustrationer viser hvordan vi starter vores første blog her på www.blogger.com. Det er en god ide at finde et lidt specielt navn idet alle de emst oplagte sammenstillinger med ordet blog allerede er brugt - det gælder naturligvis især engelsksprogede blogs.

http://www.homestead.com/prosites-vstevens/files/efi/blogger_tutorial.htm

Manualen er forresten et godt eksempel på vidensdeling; sådan noget materiale tager lidt tid at producere, og det har Vance Stevens, veteran fra Webheads in Action så gjort, hvorefter han skynder sig at udbrede kendskabet til siden; på den måde er vi mange som har fået glæde af den. Vi kan vælge at henvise til manualen, som den er eller eventuelt oversætte til dansk - hvis det er nødvendigt og ønskeligt. Værktøjet er jo på engelsk, altså Blogger som sådan. Derfor finder jeg det i første omgang ikke nødvendigt at oversætte; vi skulle jo gerne kunne forstå de redskaber, som vi arbejder med. Oversættelsen kan være en selvstændig opgave, der kan løses ved lejlighed!