lørdag, april 08, 2006

Skriftlig engelsk - med bloggen i Japan

Hvordan finder man som underviser ud af at gennemføre et undervisningsforøb med et nyt værktøj som bloggen? I den kommende tid vil jeg lægge en række eksempler frem her.

Min virtuelle webheads-kollega, Elizabeth arbejder som engelsklærer i japan, og hendes studerende har arbejdet med blog-formatet anvendt til skriftligt hjemmearbejde; der er links til de enkelte opgaveblogs fra lærerens egen - her på KGwritingclass

fredag, april 07, 2006

Skræddersy en projektorientret søgemaskine med Swiki

Her er et bud på hvordan vi kan forenkle og raffinere søgning på nettet! Med Eurekster Swiki har jeg nu på 15 minutter bygget et lille script, der kan indsættes her i bloggens template eller på andre hjemmesider, med søgetermer specielt beregnet på dette kurusforløb! Jeg var spændt på om det gik an at bruge danske ord - det virker fint nok. Og så skal den lille ny søgemaskine trænes; måske finder den sider som vi decideret vil undgå, og disse sider kan vi sortliste.

Jeg valgte nogen generelle termer som danskfag og IKT-pædagogik, og der kom masser af gode relevante hits. Ligesom på Google - og dernæst kunne jeg vælge at promovere nogen af disse links og udelade andre, at fravælge annoncesider og sider af såkaldt 'adult' karakter; så har vi beskyttet os i begge ender :-)

Eurekster Swiki søgning må have potentiale for lærere, som gerne vil forberede et forløb ved at begrænse antallet af søgeresultater - såvel som undervejs i forberedelsen af et gruppeprojekt med større elever og studerende.
Når jeg har lært lidt mere om Swiki, vil jeg tilføje denne forklaring til vores fælles værktøjskasse i wikispaces. Hvis nogen af jer finder ud af flere ting omkring Eurekster eller andre eksempler på hvordan princippet er anvendt i praksis hos andre - så skriv endelig her i kommentaren!

onsdag, april 05, 2006

Trafiktælling 3 - the Museum of Counter Art!

Alle gode gange tre - jeg måtte lige afprøve den smarte ultimative ultimatecounter, som giver mange valgmuligheder for at få en flot eller morsom tæller via museet for Tællerkunst - der er mindst femhundrede valgmuligheder, inddelt i fristende kategorier! Det er guf for de æstetisk bevidste, sådan noget som de kan more sig med derhjemme i fritiden - jeg faldt for 60'er looket og fandt en tjekket regnbuetæller. Og så sprang jeg forresten den komplicerede Java version over og gik lige til den helt enkle - simplicity rules! Ikke så meget pjat! Meen - så fik jeg heller slet ikke andet end en ret triviel blå tæller, ingen smart font uden Java, åbenbart.

I en travl skolehverdag er der næppe tid til for mange af den slags dybest set lidt ligegyldige lækre små finurligheder. Måske kan det være sukker på grøden?

OK - nu ikke flere tællersystemer for denne gang. Nu ved vi i det mindste at det er muligt at lægge en gratis tæller ind på blogsiden på flere forskellige måder. Og det var det, jeg gerne ville afprøve.

Trafiktælling 2 - webstats er på dansk

Webstats er på dansk og er endnu en tjeneste til at tælle antal hits på siden - gratis i den begrænsede version. Koden skal dog indsættes manuelt - hvorsomhelst i template koden. Det må jeg lige prøve. Så har vi noget at sammenligne med! (se forrige post om Sitemeter)

tirsdag, april 04, 2006

Trafiktælling - Sitemeter holder styr på besøg

Jeg har længe kigget efter en god tæller til blogs og wikis, og det ser ud til at Sitemeter kan opfylde dette ønske. I den gratis version er det enkelt, det tog mig to minutter azt oprette en konto på deres hjemmeside, opgive navn og password til blogger - og så var tælleren faktisk instaleret helt inde i blogger templaten, uden at jeg skulle bikse med kode selv. Jeg skulle bare lige logge ind på Bloggers dashboard, kigge til min template, gemme den igen, logge ud - og opdatere bloggen. Viola! Det eneste jeg ser, er et mini ikon nederst på siden, klikker jeg der, kommer jeg direkte til tælleren. Det samme skulle kunne gøres for wikispaces!

Et uldent landkort


Woolen map of León
Originally uploaded by netopNyrop.

Fornylig besøgte jeg i forbindelse med et kursusforløb den lille nordvestspanske universitetsby León med en lang historie, der rækker tilbage til romertiden, og rummer konger, krige og kirker. Den sidste aften blev jeg inviteret på privat besøg hos Vera, der er fra Dublin men som bor og underviser i León. Hendes mand er indfødt leóneser og holder meget af sit land, og derfor har han bestilt et vævet ryatæppe med inspiration i landskabets form, hos en irsk tæppekunstner.

Jeg blogger dette billede direkte fra Flickr som eksempel. Da jeg har flere forskellige blogs tilnkyttet Flickr kontoen,skulle jeg blot huske at vælge hvilken jeg ville bruge i denne sammenhæng. Resten sker af sig selv - håber jeg. Derfor klikker jeg nu på POST ENTRY - og går tilbage til min blog, som jeg lige husker at opdatere i min browser. Så skulle den være i kassen!

Flickr fotoalbum - man kan blogge direkte fra Flickr

This is a test post from flickr, a fancy photo sharing thing.

_____________________________________________________________________________________

Ja - netop sådan står der i denne post som oprindelig blev sendt som test direkte fra min Flickr konto, hvor jeg gemmer de fleste af mine digitale fotos, enten som et åbent fælles album, jeg gerne vil dele med andre, eller begrænset til en lukket skare, enten i kategorien Venner eller Familie. Endnu et eksempel på hvordan de forskellige værktøjer kan sammenflettes på kryds & tværs. Det vil jeg forsøge at beskrive nærmere efterhånden som jeg får tid til at afprøve i praksis.